Terapi-x
Terapi-x er en hyldest til det komplicerede menneske. Eller det organiske menneske, om du vil. Vi mennesker står i præg af så mange forskellige – virkelig forskellige – faktorer, at den eneste lødige vej ved behandling er et ydmygt, nysgerrigt og individualiseret blik.
Afhængigt af hvilken problemstilling, du kommer med, kan der i terapien blive trukket veksler på og viden fra chok- traumeterapi, ernæringsterapi, sexologi, klassisk psykoterapi, filosofisk blik, meditation, åndedrætsterapi, lydarbejde, bevægelse, arbejde på briks, samt konfliktmægling.
Problemstillinger, jeg har arbejdet med, er: traumer, angst, depressioner, spiseforstyrrelser, pornoafhængighed, stress, rygestop, diverse seksuelle problemstillinger, diverse fysiske udfordringer såsom parkinsons, morbus chron, overvægt, irritabel tyktarm, insulinresistens, tarmdysbioser og meget mere – se mere under ernaerings-terapi.dk, toksisk skam, ubehandlet sorg, seksuelle overgreb, borderline-problematikker, IVF-udfordringer, ensomhed, ulykkelige seksuelle tændingsmønstre, ægteskabsproblemer og meget andet. Send mig en besked under kontakt, hvis der er noget, du ikke ser angivet her, og som du ønsker at vide, om jeg kan arbejde med.
Redskaber
Chok- og traumeterapi
Der findes ingen opskrifter, og selvom jeg indimellem kunne ønske at traumehelings-arbejdet netop bestod af opskrifter og trin, så er det ikke virkeligheden. De tilstande har sit helt eget liv, sine egne rytmer og sit eget kaos, og er blandet sammen og vil blande sig sammen. Det er uendelig komplekst – citat Ulla Rung Weeke. Når man er ramt af traumer, er man ramt på sin neurologi. Man har nogle rystelser i sine systemer, som ikke kan heles ved viljens kraft, moral eller dårlig samvittighed. Her er man nødt til at få et møde ind i de tilstande, der ofte er ordløse og har at gøre med toksisk skam. Og gør man det, kan man begynde at trække vejret anderledes og kigge på sig selv med mere milde øjne.
Fænomenologi
Fænomenologi betyder ”læren om det, som viser sig” og er egentlig et filosofisk anliggende. I en terapeutisk kontekst bruger vi det til at være det modsatte af at være guruer. Så i stedet for at holde sig rigidt til ét system vælger den fænomenologiske behandler at sætte parenteser om sine systemer og er hele tiden nysgerrig og undersøgende ind i de fænomener, som udfolder sig. Hvert eneste ord, ansigtstræk og kropslige lægning bærer kontinuerligt en rundkørsel med sig af veje at gå. Ved at gå på en knivsæg balance imellem at være åben for nye konstellationer, nyt flow i væv og samtidigt have for øje, at vi har vores nødvendige verdensbilleder og systemer at klynge os til, kan der skabes forandringer.
Sexologi
Sexologiske redskaber handler om at have et skamfrit rum for, hvad der er dine udfordringer. Lider du af impotens? Eller kan du ikke give dig hen til manden og nydelsen? Er der traumer og overgreb fra tidlig tid, som taler med alt for store bogstaver, og som forhindrer dig i at være seksuelt glad? Er du homoseksuel og har endnu ikke taget det store spring ud af skabet? Vores seksualitet er en af de mest identitetsgivende fænomener ved det at være menneske. Bag ved alt vores hurlumhej, vores karrierer og vores iver efter at tjene penge nok til dagen og vejen, bor vores seksualitet som et af de mest altafgørende baggrundstæpper, omkring hvilket mange af vores tanker og følelser drejer.
Ernæringsterapi
Har du nogen som helst ide om, hvor vigtigt dette punkt er? Måske det vigtigste. Altså efter min mening. Candace Pert taler i bogen ”Molecules of emotion” om, hvordan krop og sind er vævet sammen som et spindelvæv. At vores organer, muskler, hjerne, fedt, blod osv. aktivt kommunikerer med hinanden og er hver især medvirkende til en overordnet fornemmelse af ”sundhed” eller ”usundhed” i krop og sind. Hvad der sker i vores krop (som står i et kausalt forhold til, hvad du putter i munden) har med andre ord en direkte forbindelse til vores opfattede opfattelse af, hvordan vi har det. Om vi er glade, triste, sure eller begejstrede. Dette kan du læse mere om på ernaerings-terapi.dk.
Gestaltterapi
Det gestaltterapeutiske stolearbejde er måske et af de mest virkningsfulde terapeutiske redskaber, der findes. Det foregår på den vis, at terapeuten sætter sig vinkelret i rummet, så klienten har en tom stol foran sig. Vigtigt at understrege, at det selvfølgelig foregår langsomt og med mange instrukser, så man som klient ikke går i panik og måske føler sig alene eller efterladt. Det er et meget dynamisk rollespil, og der er næsten ingen grænser for, hvem eller hvad man kan sætte i denne stol, ej heller hvor mange slags scenarier der kan udspille sig; grænsesætning over for andre mennesker, at gestalte sig selv i de to stole, hvis man lider af et selvkritisk split, dilemmaarbejde og meget andet.
Fokusering
Professor Eugene T. Gendlin blev i 1970’erne kendt for sin teknik ”Fokusering”, hvor man med lukkede øjne lytter til kroppen og dens forskellige dele uden at være ivrig efter at smide sprog efter, hvad der sker, eller hvilke fænomener der dukker op. Man venter bare og lytter på kroppens præmisser, og hvor alt væv i kroppen kan blive en kilde til dybere indsigt og forståelse. Så hvis du har en knugen i maven, undersøger vi den knugen ved ligesom at træde ind i den og lytte fra det ståsted. Hvor i maven sidder den, og hvad har den på hjerte. Lige nu. Nu. Lige nu. Gendlins metode var en modvægt til den tids dominerende terapi-typer, hvor alting skulle forbi et rationelt sted for at have værdi.
EFT-terapi
I emotionsfokuseret terapi skelner man mellem primære og sekundære følelser. Ved primære er der overensstemmelse mellem de indre og ydre forvaltninger. Så hvis man irriteres over sin partners irettesættende facon, kan en primær følelsesforvaltning være, at man mærker et sug i mave og retter et dosseret sprog i retning af sin kæreste. ”Skat, den er i overkanten. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg har behov for, at vi taler anderledes til hinanden på det punkt”. En sekundær følelsesforvaltning handler om det samme, bare med modsatte briller. Så når omtalte irritation dukker op, lukker man måske ned og giver sig til at ruminere over situationen. Nuet bliver ikke brugt til at mærke, sætte grænser og etablere behov.
Øvrige redskaber:
Breathwork
Meditation
Filosofisk blik
Lydarbejde
Bevægelse
Arbejde på briks
Konfliktmægling
Indre barn
Naturen