Husk nu, at jeg aldrig taler i absolut sprog. Så med dette indspark siger jeg ikke, at det i forhold til dette ømtålelige emne (som desværre rammer så mange af os og vores kære) er svaret på alt. Kroppen og hjernen huser så mange komplekse systemer, som er sam-talende på alverdens forskellige fascinerende og kreative måder, at den ”rigtige” metode i forhold til behandling og forebyggelse altid er at være ydmyg og nysgerrig. Så nej, der er aldrig kun et svar, når det gælder neurodegenerative sygdomme.

Til gengæld er der visse indsatser, som (virkelig meget forskning er enig i) kan gøre en stærk forebyggende forskel. Og her er faste en af klassens vægtigste spillere.

Så først lidt baggrund, og så et par pointere omkring, hvordan du evt. kan gribe faste an, så det er let (og måske tiltrækkende?).

Autofagi er kroppens naturlige mekanisme til at nedbryde og genbruge gamle eller beskadigede cellekomponenter. Denne proces er afgørende for at holde cellerne sunde – og især for hjernens nerveceller, som ikke kan dele sig og forny sig på samme måde som andre celler i kroppen.

Vores hjerne er et af kroppens mest energi- og ressourcekrævende organer. For at fungere optimalt skal den kontinuerligt rydde op i defekte proteiner og beskadigede organeller. En af de vigtigste processer, der muliggør denne oprydning, er altså autofagi. Men hvad sker der, hvis autofagi svækkes? Og kan faste være en metode til at beskytte hjernen mod neurodegenerative sygdomme?

I modsætning til mange andre celler i kroppen deler neuroner sig ikke. Det betyder, at de er afhængige af en effektiv oprydningsmekanisme for at undgå ophobning af affaldsstoffer, som kan skade cellen. Autofagi fungerer i neuroner ved at indkapsle skadelige proteiner og defekte organeller i en membranstruktur, der fusionerer med lysosomer. Her nedbrydes materialet og genbruges som byggesten til nye cellekomponenter.

Mange neurodegenerative sygdomme er karakteriseret ved en ophobning af toksiske proteiner. Det gælder både Alzheimers, demens, Parkinsons, ALS og Huntingtons sygdom. Når autofagien svækkes, bliver disse proteiner ikke fjernet effektivt, hvilket fører til celledød og funktionsnedsættelse i hjernen. Meget forskning tyder på, at en velfungerende autofagiproces kan være en vigtig faktor i forebyggelsen af neurodegeneration.

Faste er en af de mest effektive måder at stimulere autofagi på. Under faste:

• Får cellerne tid til at reparere sig selv frem for at bruge energi på fordøjelse.

• Øges autofagi, hvilket kan hjælpe med at fjerne skadelige proteinophobninger.

• Dannelse af ketoner stiger, hvilket giver hjernen en stabil energikilde og reducerer oxidativt stress.

Flere studier på dyr har vist, at faste kan reducere amyloid-plakdannelse i Alzheimers-modeller. Desuden tyder forskning på, at faste kan forbedre hjernens plasticitet, reducere inflammation og beskytte mod neurodegeneration.

Autofagi spiller med andre ord en afgørende rolle i hjernens sundhed, og en svækkelse af denne proces kan være en medvirkende faktor i udviklingen af neurodegenerative sygdomme.

Så hvordan kommer du i gang? Med fasten altså… Det er ret let. Faktisk. Og hvis min mor Jane Slundt og stedfar Jørgen Enevold Slundt kan, så kan du også (tidligere nogle af Danmarks største nej-sigere til faste, i dag store ja-sigere). Og du behøver på ingen måde være en eller anden uber nørd, der har læst stolpe op og stolpe ned om dette emne. Du skal bare kaste dig ud i det. Jeg anbefaler ofte 16:8 fasten, som en start, hvor du måske spiser et solidt måltid om morgenen (der hvor du har det største kortisolspejl og mest mavesyre til rådighed) og så spiser sidste måltid sidst på eftermiddagen. De lidt mere avancerede faster, hvor man går op til 24 timer eller endda flere dage ad gangen, kræver dog lidt mere specialviden, da der er andre faktorer at tage med i sine overvejelser. Men at starte blidt med 16:8 eller bare 12:12, kan alle uden problemer gøre, og tro mig, det vil få dine celler til at danse.

Kilder: