En case om en mand med skam på selvet, med en skæv måde at være på i forhold til kvinder og med en længsel efter at være mere blid mod sig

Det er med dyb respekt og taknemmelighed, at jeg offentliggør følgende. Jeg har nemlig fået lov til at dele, hvad Martin har givet mig af skriftlig feedback. Og altså tagge ham. Så jeg vil bare sige tak, Martin Bille, og kæmpe meget i lige måde. Fra allerførste session gav du den maks gas, og det har i den grad lønnet sig. Det har været en stor fornøjelse at have været i dit selskab over det sidste halve års tid.

At kunne kombinere chok- traumeterapi, psykoterapi, briksarbejde, sexologi og ernæringsterapi har været min drøm i mange, mange år. Måske helt tilbage fra mine tidlige 20’ere, hvor jeg selv oplevede det helt store psykiske kollaps, og som var tæt på tage livet af mig. Så at kunne svømme ind og ud af så mange og så komplekse ”virkeområder” inden for selvudvikling, og både have en fornemmelse af, at det virker på mig selv, men også på mine klienter, gør mig glad langt ind i sjælen. Og er i virkeligheden meget af det… lidt eksistentielt betragtet… der skaber mening for mig.

Nå.

Men her er Martins ord:

Mit gennembrud

Jeg blev anbefalet Jimmy af en nær ven. Han sagde, at Jimmy kunne hjælpe, ligesom han havde hjulpet min ven ud af sit traume.

Jeg startede hos Jimmy Hansen med meget lavt selvværd og selvtillid, depressionstanker og traumer fra barndommen. Jeg spiste en masse piller mod en sygdom, som jeg havde. Jeg havde nogle ekstra kilo på sidebenene, som jeg ikke kunne komme af med.

Jeg startede op hos Jimmy, og allerede ved første terapitime blev jeg set på en måde, jeg aldrig havde oplevet før. Det gjorde mig tryg og gav mig meget hurtigt den tillid til Jimmy, der var nødvendig for, at jeg kunne arbejde dybt med emnerne.

Det første, der skulle gøres, var at få selvtilliden op. Jimmy havde evnen til at få mig til at tro på mine egne evner og min kunnen.

Det, selvtilliden gjorde, var, at jeg turde gå op til min psykiater og spørge, hvorfor jeg skulle tage disse piller. Det viste sig, efter nye undersøgelser, at det ikke længere var nødvendigt for mig at tage pillerne, da jeg ikke længere var diagnosticeret med min gamle sygdom. Derfor blev jeg raskmeldt og havde ikke længere brug for pillerne. What…? Hun sagde, at jeg kun havde brug for pillerne i en periode for at komme videre. Og blive fri fra piller, kunne kun lade sig gøre, fordi jeg havde fået mod nok til at spørge ind til, om pillerne overhovedet var nødvendige?!

Høj på den nye viden havde jeg overskud til at gennemføre endnu flere terapitimer og kropsbehandlinger hos Jimmy. Jeg kunne mærke, hvor meget mere fri jeg blev for hver gang

En dag var jeg klar til at få ernæringsterapi. Her skulle jeg udfylde et spørgeskema og registrere, hvad jeg spiste. Meget grundigt fik jeg en forståelse for, hvad jeg spiste forkert, og hvorfor, hvilket var med til at gøre, at ”gigten” i mine hævede fingre forsvandt.

Sidste gang kom gennembruddet. Det var her, vi lavede vores stolearbejde. Det var her, en irritation, jeg gik med, blev udfoldet til at gå dybere, og til sidst viste det sig, at jeg slog mig selv i hovedet med alle mulige mærkelige ord og overgreb. Det drejede sig ikke om andre, men udelukkende om, hvad jeg fortalte mig selv om mig selv.

Gennembruddet var, at jeg i stolen, med tårerne trillende ned ad kinderne, for første gang kunne forstå, at mit verbale overgreb mod mig selv reelt var et velmenende kærlighedsskub fra mig selv til mit ubevidste, lille barn. Det ændrede hele mit selvværd, da jeg nu endelig kunne forstå, at jeg selv kunne give mig al den kærlighed, jeg har gået rundt og ønsket, at andre skulle give mig.

Den grundlæggende kærlighed kan man kun give sig selv, fandt jeg ud af.

Af hjertet tak, Jimmy – du har ændret mit liv. Jeg er en bedre udgave af mig selv nu. Jeg går ud i verden og er første gang, grundlæggende tryg og glad. Det har også gjort en verden til forskel overfor mine børn og kære.

Glæder mig til at se, hvad livet har i vente for mig nu.

Mvh

Martin