Af Jimmy Hansen
Lider du af overvægt og kan ikke forstå, hvorfor ingen af dine mange diæter og kure virker? Måske det handler om, at du ikke har fået præsenteret et større billede af, hvad overvægt egentlig er for en størrelse. At det faktisk er en af de mest komplicerede af vores livsstilssygdomme og griber ind mange af vores systemer. Og at vi er nødt til at være individualistisk orienterede for at komme videre. At vi med andre ord skal væk fra one size fits all.
Og i særdeleshed, hvis du stadig går rundt med den forældede tanke det er, at du bare skal spise mindre og motionere mere. Altså at du bare skal tage dig sammen. Et tankesystem i øvrigt, som skal spores helt tilbage til Oplysningstiden. At det handler om at forbrænde X antal kalorier sat op imod samme X antal indtag af kalorier. En måde at tænke på, som desværre stadig i nutid eksisterer vidt og bredt.
Følgende er et forsøg på at give et lidt mere realistisk billede af, hvad overvægt egentlig er for en størrelse og samtidigt et forsøg på at være optimistisk omkring emnet. At viden er magt, og når vi omsætter denne viden i praksis, kan det vitterlig gøre en forskel.
1 INSULIN
Insulin er en af kroppens vigtigste hormoner, men også et af de mest dominerende og aggressive. Hvis du har for meget insulin i kroppen, og det for længe ad gangen, kan det komme med et hav af negative konsekvenser; lavt stofskifte, træthed, forhøjet inflammation, forskydninger i de hormonelle balancer, diabetes type 2, men altså også forøget vægt.
2 FOR HØJT BLODSUKKER
Dette punkt hænger tæt sammen med det første. Noget af det mest giftige, kroppen kan blive udsat for, er, at vi i vores blod har et for højt blodsukker. Derfor skynder den sig at pakke sukkeret ind i vores celler via blandt andet GLUT-insulin-medierede receptorer. Men hvis disse ikke fungerer optimalt, er leveren nødt til først at forsøge at lægge sukkeret på lager og dernæst lave det om til fedt. Det kan næsten derfor ikke understreges nok, at det i højere grad er for meget sukker, som er en af de vigtigste årsager til overvægt, end det er at spise fedt.
3 FOR FÅ KALORIER
Ja, du læste rigtigt. Jeg har klienter, for hvem det gælder, at når vi laver en kalorieberegning, at så viser det sig, at vedkommende faktisk ikke får tilstrækkeligt med kalorier. Eller skal vi kalde det ernæring. Når kroppen ikke får de nødvendige byggesten fra kosten (vitaminer, mineraler og makronæringsstoffer), begynder den at lave diverse krumspring for at kompensere for det manglende indtag. Men på et tidspunkt begynder det at blive så grelt, at den er nødt til at skrue ned for den overordnede termostat – stofskiftet. Og så bevæger man sig ind i en dårlig cirkel, hvor man hurtigt mættes (især pga. det lavere stofskifte), og man altså er i den tro, at alting er godt (fordi det viser kalorieberegneren), men at man i virkeligheden er kommet til at bidrage til den dårlige cirkel med stadigt færre af de livsnødvendige stoffer.
4 GIFTSTOFFER
Meget vigtigt punkt. Hvis kroppen ikke kan komme af med de giftstoffer, den præsenteres for, laver den det om til fedt og deponerer det i underhuden eller omkring vores organer. Det kan enten skyldes, at kroppen ikke får tilstrækkeligt af byggeklodser fra maden, til at afgiftningen kan fungere optimalt, eller at den bydes for store mængder.
Cadmium, kviksølv og bly er nogle af de giftigste tungmetaller, vi jævnligt udsættes for. Rygere får meget cadmium via smøgerne, så derfor skal et vægttabsforløb i forbindelse med et rygestop ofte inkludere en tungmetalafgiftning.
Men også alle vi andre, der ikke ryger, udsættes for alt muligt usundt. Tandfyldninger, trafikos, pesticider fra landbruget, udstrakt brug af kemikalier i det hele taget, stoffer der tilsættes vores dyr for fx at få dem til at vækste hurtigere. Alt sammen noget, som kroppen skal forholde sig til og skille sig af med, og som i sidste ende kan betyde en højere vægt.
5 FØDEVAREREAKTONER
De hyppigste fødevarer, vi får uønskede reaktioner på, er gluten, mejeriprodukter, fødevarer fra natskyggefamilien, æg og lektinholdige ting. Husk, at der er forskel på de hurtige allergiske reaktioner, hvor man bare ved, at det er allergi (pollen, græs, bistik), og så de langsommere fødevarereaktioner. Det sidste binder masser af væske og kan på den måde være årsag til vægtforøgelse.
6 NEDSAT STOFSKIFTE
Nedsat stofskifte hænger sammen med næringsstofmangler, forhøjet insulin, forhøjet stress og forgiftninger. Og symptombilledet er kuldskærhed, lavere kropstemperatur, forstoppelse, tungsindighed og depression. Og altså også overvægt, da kroppen ikke i tilstrækkelig grad omsætter de mange energiprocesser, som hører sig under stofskiftet.
7 SKÆV TARMFLORA
En af vor tids hotteste forskningsområder inden for ernæring er tarmflora (mikrobiota) og de – tilsyneladende – mange, mange følger, der er knyttet til vores mikrobiota. En af dem er, at vi med den ”forkerte” sammensætning af bakterier har langt større tilbøjelighed til at tage på i vægt. Typen og antallet af vores bakterier arbejder altså også for eller imod os på den konto.
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvilke typer bakterier der så er de ”vægtmæssigt set rigtige”? I skrivende stund er man ret enige om, at det handler om at have så mange og så mange forskellige som muligt. Altså artsmæssigt og typemæssigt, hvad der svarer til en regnskov i stedet for en ensartet dansk hvedemark. Og gerne af den slags, som vokser frem af en kost rig på fibre og grøntsager.
8 AFHÆNGIGHED
Er du afhængig af brød og mælk? Altså mere end bare ”at det er rart at have som supplement”, men som i at du vil gå VIRKELIG langt for at få din rugbrødsmad med pålæg og skylle det ned med et glas mælk. Så kan du meget vel have en såkaldt gluten/kasein-reaktion på maden, hvor særlige proteinstykker i omtalte fødevarer indvirker på dine opioidreceptorer og giver dig samme fornemmelse, som hvis du havde indtaget en af opiumplantens derivater. Det er med andre ord ikke din ”skyld”, at du har et narkoman-agtigt forhold til dit hvide brød og mælk, men din biokemi, som spiller dig et puds.
9 FOR MEGET
Og ja, selvfølgelig er der også den dimension i overvægt, som handler om for mange kalorier. Og for lidt motion. Indlejret i vores celler ligger de såkaldte GLUT-bevægelses-receptorer, hvis formål i livet udelukkende er at lukke glucose indenfor, når vi bevæger os. Så hvis insulinkaskaderne af forskellige årsager ikke er særlig funktionelle, kan vi stadig bevæge os og tage fra af blodsukkeret. Og ja, hvis vi kører fire grillkyllinger ned om dagen og det i et bad af bearnaisesauce, får vi så mange kalorier, at kroppens metabolisme ikke kan følge med, og dermed er kroppen nødt til at lejre det som fedt i underhud og omkring organer.
10 SPISE PÅ FØLELSER
Dette punkt forsøger jeg at adskille fra punktet omkring spiseforstyrrelser, fordi spiseforstyrrelser næsten altid har traumer som en bund af omdrejningspunkt. Der er altså en grad af voldsomhed ved spiseforstyrrelser, som ikke skal blandes ind i det ret almindelige område, det er, at spise på vores følelser. Noget, vi alle sammen i forskellig grad gør, men nogen gør det bare mere konstant og intenst end andre. Så hvis din første reaktion på kontakt til intense følelser (såsom uro, ked af det hed og irritation) er at flå Tobleroner (i flertal) ned fra hylden i din lokale Brugs og nærmest i småløb vælte tilbage til dit kammer og med høj, høj iver fortære disse magiske trekantschokolader, kan du have et arbejdspunkt. Så at være med sine følelser uden at skulle gøre noget med dem, kan spare dig for uheldige impulsindkøb og sikre, at du ikke får for meget af den ”forkerte” ernæring.
11 RYGESTOP
En af rygningens mange facetter er, at den for mange medfører, at den slanke linje holdes. Og når så disse slanke mennesker kaster sig over et rygestop, vælter kiloene ind. Især er nikotin interessant i den sammenhæng, fordi det kan etablere et kunstigt højt stofskifte hos rygeren. Men også de mange vaner og normer, rygningen kommer med, såsom at tage en rygepause i stedet for at spise et mellemmåltid, spiller ind. Eller noget så simpelt som at rygere i dag SKAL udenfor for at ryge, så den lille gåtur faktisk gør en forskel på stofskiftet. Og nej, jeg anbefaler ikke, at du starter med at ryge. Det er måske en af de mest frygtelige ting, du kan byde din krop og dit sind.
12 STRESS
Stress er gift for kroppen på virkelig mange måder. Det skubber til vores mange fine systemer og skaber uro, uorden og alt for meget inflammation. Et af de steder, som ikke mindst rammes, er vores fordøjelse. Fordøjelsen står i stærk forbindelse med vagusnerven og den sympatiske grænsestreng. Hvis vagusnerven er dominerende, giver det en roligere fordøjelse, et roligere tarmsystem og til syvende og sidst et bedre optag af næring. Hvis den sympatiske del af det autonome nervesystem er for dominerende (stress), har det de modsatte virkninger.
Et forøget kortisolspejl er også ofte en konsekvens af stress, og kortisol er blandt andet kendt for at kunne skabe tarmdysbioser.
13 UTÆT TARM
Som du måske begynder at ane, hænger tingene sammen. Utæt tarm rækker ind i vores inflammatoriske status, vores stofskifte, opioidreceptorerne og mængden af uønskede stoffer i vores blodbaner. Alt sammen noget som direkte eller indirekte har indflydelse på vægten. Især gluten og mejeriprodukter kan være årsag til utæt tarm.
14 SPISEFORSTYRRELSE
Ja, og så til sidst afsnittet om spiseforstyrrelser. I denne afdeling handler det ikke mindst om et rystet nervesystem. Bruger du maden som en streng følelsesmæssig trøst og er den som middel nødvendig for at du overhovedet kan begå dig i hverdagen? Spiseforstyrrelser har mange ansigter, men fælles for dem er næsten altid det rystede nervesystem, og/eller det fastfrosne/immobile nervesystem, hvor overskrifterne ofte er traumer, overgreb, samt psykisk og fysisk vold. I denne afdeling er terapi/chok-traumeterapi næsten en forudsætning for at komme videre. Her kan du arbejde nok så meget med at regulere dit blodsukker og spise mere broccoli, men hvis dit hele jeg og dit hele fundament hviler på en følelse af konstant at være i jordskred, kan det faktisk give ret meget mening at holde den gående med en lind strøm af tebirkes og Toblerone. Her er det de små skridts vej og altid med fornemmelsen af, at der kastes tråde af kontakt ind i kaos. At den langsomme nervemæssige regulering er det eneste, der virker, og at man for enhver pris skal forsøge at få vendt det selvdestruktive rundt til et (meningsfuldt) møde med et andet menneske, så man ikke bærer tingene for meget på egne skuldre. For spiseforstyrrede mennesker gælder det nemlig med næsten 100 pct. sikkerhed, at deres primære omsorgspersoner (som regel forældre) i en eller anden grad har opført sig helt til hest. Hvad enten det er en alkoholiseret far, en seksualiserende mor eller en klam onkel. Og med næsten samme sikkerhed ikke har haft nogle mennesker omkring sig, hvor de svære følelser har kunnet få et sundt løb. Med traumer er det jo sådan, at det mindre er voldsomheden i sig selv, som skaber traumet, men alt det der i kølvandet smager af ikke at få et sundt emotionelt løb. Udskamning, mobning, at blive sendt ind på sit værelse fordi man græder eller er vred. Den slags.
Og ja, når maden bruges i en traumetologisk kontekst, kan det være nogle ret voldsomme og ikkenærende mængder mad, der fortæres (eller modsat, når vi befinder os i det anorektiske billede). Og det virker ind på næsten alle af de ovenstående punkter og kan selvfølgelig skabe stærk overvægt.
15 Og virkelig, virkelig mange andre ting
Fx kan du spørge dig selv – altså hvis du er overvægtig – hvad det kommer af. Har det været en form for beskyttelse mod at blive såret, ligesom vi andre, der har døjet med afhængigheder tyr til den dopamin, der ligger som en mulig indlejring i brugen af vores stof, ofte har flygtet fra et eller andet?
Nå. Og hvad skal du så gøre for at tabe dig?
Først og fremmest vil jeg anbefale dig at lade være med at blive for forpustet over ovenstående punkter. Altså erkendelsen af, hvor kompliceret overvægt rent faktisk er. For hvor pokker skal du starte, ikke?
Et første vigtigt skridt er derfor at holde fast i, at viden er magt. Den magt skal du ikke give fra dig. Men den skal heller ikke køre dig rundt i manegen, så du bliver endnu mere stresset eller sådan. Så det handler om et skridt ad gangen.
Og så er den gode nyhed, at mange af tingene faktisk hænger sammen. Så hvis dit blodsukker får en anden og mere stabil karakter, kan det smitte positivt af på insulinniveauet og faktisk også på kroppens inflammationsniveauer. Og når disse ting får et roligere leje, kan stofskiftet begynde at folde sig lidt mere ud, og så kan der indefra helt naturligt komme en lyst til at bevæge sig mere og bum, så er man pludselig i gang med konstruktive cirkler i stedet for de onde.
Hvis jeg kniven på struben SKULLE give dig et enkelt råd, vil det være at begynde at spise efter den såkaldte K-tallerken. Altså hvor du forestiller dig en tallerken påtrykt et K. Den del, der er til venstre for K’et fylder givetvis halvdelen, og så er der tre rum til højre. Det store venstre-rum er til grøntsager i mange farver. Så jo flere farver, desto bedre (fordi vi så får dækket kroppens behov for vitaminer og mineraler). De tre højre-rum er til proteiner (helst ikke kød hver dag), gode fedtsyrer (meget gerne hørfrøolie, olivenolie, nødder og kerner og den slags), og så kornprodukter/kulhydrater (fuldkornsprodukter og kompakt stivelse).
Der er selvfølgelig alle mulige andre veje, som kunne give lige så meget mening, såsom LCHF eller decideret keto, vegansk, vegetarisk, FODMAP, implementering af faste osv. Det vigtige er ikke vejen, men at vejen er designet til at støtte lige præcis dine systemer, og hvad du har med dig af udfordringer, og hvad der tiltaler dig. Altså den individualistiske tilgang.
Jeg håber, du har fået mod til at kaste dig over et vægttab, og et af slagsen der gerne skulle kunne holde på den længere bane.
Læs evt. mere her.
Held og lykke.