Af Jimmy Hansen
Har du også negative tanker om dig selv? Altså dem, hvor du er et kvaj, og alle andre er verdensmestre? Jeg har i hvert fald. Dog ikke i nærheden af den mængde, der boede i mig, da jeg var yngre. De kommer dog stadig indimellem. Disse tanker. Som en insisterende bobbel, der invaderer mit sind uden at have fået lov. Typisk når jeg ser Netflix, og en skuespiller demonstrerer en eller anden fascinerende færdighed, hvor trangen til sammenligning komme væltende:
”Ej, så skarp bliver jeg aldrig, og hvor meget kan jeg egentlig, når alting kommer til stykket” kan være en af de uvelkomne tankerækker, der træder ind i stuen. ”Jamen for helvede, hvorfor lige nu. Det var lige så hyggeligt”.
Negative tanker opererer dog ikke efter en slags lineær logik. Så som drillenisser kan de kigge frem, nærmest som det passer dem.
Så hvad kan man gøre?
Tja, det værste du kan gøre er at lægge arm med dem. For så får de for alvor fæste. Så hvis tankeboblen dikterer, at du er et kvaj, skal du ikke tusind gange sige til dig selv, at du er fantastisk.
Nej, du skal give tanken plads.
“All right, all right, jeg er et kvaj”. Og luk så øjnene og giv dig til at mærke. Hvor eller hvordan dette negative blik på dig selv opleves? Er det i brystet? I hovedet? Eller måske i maven? Det vigtige er ikke hvor eller hvordan, men at du giver det plads. Ikke noget med at kæmpe imod. Så hvis der kommer et sug i maven, når du skyder med skarpt imod dig selv, så gå ind i suget. Vær i suget. Gå på opdagelse. Er det ved navlen? Eller i solar plexus? Eller ude under en af ribbenssiderne? Og så venter du. Vente, vente, vente. Det kan være, det udvikler sig, så du får et endnu større sug omkring navlen. Eller måske det udvikler sig og bliver til en knude. Bare vær med det. Og nøgleordet i blokbogstaver:
LAD DET FÅ PLADS
Hvad sker der så? Tja, det kan jo gå tusind veje, men pointen er, at den negative tanke har fået sin løbebane. Og når den er løbet til ende, er hele perspektivet omkring den næsten altid ændret. Pludselig har negativiteten fået en kropslig medspiller, og hvis der er noget, negative tanker ikke bryder sig om, så er det det. At de bliver taget seriøst og får plads. Så mister de deres definitionsret, og når de negative tanker har ”raset færdig” (eller undervejs), kan man blive spørge ind til, hvad der egentlig ligger bag. Er det noget fra tidlig tid, fik jeg ikke sagt fra over for svigermor, eller var jeg forsagt over for min kæreste i forhold til følelser og ønsker. Det er ikke sikkert, at du kan finde den helt præcise grund, men det er heller ikke nødvendigvis det vigtigste. Det vigtige er, at du ikke længere er defineret af dette negative tankemønster, fordi det har fået ben at gå på.
Og fra dette sted, kan man så ømt placere nogle mere skal vi kalde det ”konstruktive tanker”, altså hvor du godt må placere dig selv i et positivt lys.
Ovenstående metodik har jeg brugt i tusind år over for mig selv og bruger den også hyppigt med mine klienter. Prøv det. Det virker.
Og glædelig bagjul.
