Cancer
Færdigbehandlet, og hvad så nu?
Du har været igennem et kræftforløb og på egen krop bevidnet, hvor mange ressourcer der kommer med kræftpakken, hvilket jo sikkert er positivt, men når den så stopper, behandlingen, hvad så? Hvad skal der så ske? Så er der faktisk mange, som fortæller om en følelse af at blive efterladt. Efterladt med tusind ubesvarede spørgsmål. Jo, kræften er tilsyneladende blevet slået tilbage via de forskellige tiltag, der nu engang er blevet brugt imod lige præcis den type cancer, du har haft, men hvad skal du gøre dig i herfra? Hvad skal du stille op med de følelser, du har haft undervejs? Med frygten, med skammen, med tvivlen, med angsten for at dø, og sådan? Skal du forsøge at tænke positivt og ligesom mane konstruktive følelser frem, som erstatning for rædslen, eller hvad? Og hvad med kosten… sådan fremadrettet? Hvordan spiser du på en måde, så du forebygger et tilbagefald, eller i hvert fald forsøger på det? Og hvad er der af evidens for den slags snak? Og hvad er i øvrigt hoved og hale i de mange cancer-råd, der flyver rundt på alverdens platforme? Noget, der kan få mange til at opgive på forhånd, fordi der er så meget at forholde sig til, og også fordi disse oplysninger af såkaldte ”eksperter” ofte er modstridende. Og til sidst men ikke mindst; hvad med din livslyst… hvordan har den det? Er du glad og fro, eller har forløbet skåret huller i din livsglæde, og håber du på at kunne føle begejstring igen? Måske du længes efter at være i en terapeutisk kontekst, hvor der er et solidt lederskab, men hvor deltagerne på egen krop har været igennem de samme prøvelser som dig?
Hvis ovenstående taler til dig, kunne et terapeutisk gruppeforløb på Holbergsgade måske være noget for dig.
Undervejs i forløbet vil der være forskellige fokusområder, såsom stresshåndtering, breathwork, fokus på naturen, overvejelser om funktionelle forstyrrelser, fokus på ernæring, kosttilskud og urter, og herunder teori om forskellige kostretninger, samt uddannelse om faste og meget, meget mere. Det overordnede fundament er dog at opbygge en stærk grupperelation via gruppeterapi (SCT), så vi kan gå ind i de ordløse lag (ofte skam) på en måde, hvor de andre ”er med” en. Der er ingen krav om at have gået i terapi for at kunne deltage.
Når det gælder emnet cancer, er min yndlingsbog ”Radical Remission” af Kelly Turner. Hvis du ønsker at deltage, kan det være en fordel for dig at have læst den, da jeg hyppigt vil referere til dens mange pointer. Bogen handler om cancerpatienter, som af lægerne er blevet opgivet og sendt hjem i paliativ pleje, men som af forskellige årsager har overlevet og stadig i dag – ofte mange år efter – stadig er i live og trives. Den er ikke mindst fascinerende, fordi den viser, hvor meget mennesket kan udrette, når det står over for sit eget endeligt. Kelly har indsamlet data fra tusinder af den slags mennesker og er nået frem til ti nøgler, som i nogenlunde grad dækker, hvad folk har gjort for at komme sig. Disse nøgler vil vi tale meget om, dog uden at det bliver fanatisk.
I forhold til ernæring vil der blive udarbejdet en individuel plan for dig. Ingen cancere er ens, og derfor giver det kun mening med en skræddersyet kost til lige præcis dig og dine potentielle udfordringer.
Forløbet løber over 10 mødegange hver anden søndag fra 14-19 med start august 2024.
Pris 5995 kr.
Når depositum på 2000 kr. er indbetalt, og du haft en kort telefonsnak med undertegnede, har du sikret dig en plads.